Brugernavn:  
Kodeord:  

Coopers løbetest

Coopers løbetest er en god og nem måde, at bestemme din kondition på. Det har vist sig, at den distance du er i stand til at tilbagelægge på 12 min er en rimelig god indikator for din kondition, da iltoptagelsen (energiforbruget) øges lineært med løbehastigheden.

Det betyder, at uanset alder, køn og kropsvægt koster det i princippet lige meget energi (ilt) for to personer som løber med samme hastighed.
Formlen som ligger til grund for testen, er ikke fundet ved teoretiske betragtninger, men alene ved målinger på mange personer og er således empirisk. Coopers løbetest giver det bedste resultat hvis du har løbet før. Er du en meget uerfaren løber, er der risiko for at lægge for hårdt ud og hermed blive træt før de 12 min. er gået. Hvis du er i virkelig god form og har et kondital på over 66 er testen ikke så pålidelig.

Hvordan gør du?

Du har brug for et ur som kan fortælle dig hvornår de 12 min. er gået. Princippet er så, at du løber 12 min. så hurtigt du overhovedet kan, for derefter at måle distancen op her på siden.

Herefter taster du den tilbagelagte distance ind her på siden og dit kondital vil komme frem. Du kan se hvor god din kondition er i skemaet herunder.

Distance i km

Kondital (ml o2/kg/min)

Resultat tabel mænd

Alder Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt
5-14 < 39 39-43 44-51 52-56 + 56
15-19 < 44 44-48 49-56 57-61 + 61
20-29 < 39 39-43 44-51 52-56 + 56
30-39 < 35 35-39 40-47 48-51 + 51
40-49 < 31 31-35 36-43 44-47 + 47
50-59 < 26 26-31 32-39 40-43 + 43
60-69 < 22 22-26 27-35 36-39 + 39
70- < 20 20-24 25-32 33-37 + 37

Resultat tabel kvinder

Alder Meget lavt Lavt Middel Højt Meget højt
5-14 < 35 35-39 40-47 48-51 + 51
15-29 < 29 29-34 35-43 44-48 + 48
30-39 < 28 28-33 34-41 42-47 + 47
40-49 < 26 26-31 32-40 41-45 + 45
50-64 < 22 22-28 29-36 37-41 + 41
65- < 20 20-26 27-34 35-39 + 39