Birkhede

Birkhede indgår i fredningen af Alling Vest, der blev fredet i 1969. Fredningen tog sigte på at bevare og beskytte landskabet og skabe adgang for offentligheden – herunder adgang til Birkhede. Du kan nyde din medbragte mad ved de opstillede borde/bænke ved Birkhede, og her kan du også gå op i fugletårnet, som giver dig en fremragende udsigt over rørskoven i kanten af Birksø. Turen Birkhede Rundt er ad Birkhede (gul) i kombination med Himmelbjergruten (rød) en rundtur på 2,2 km. Der kan parkeres ved Birkhedevej lige efter baneoverkørslen ved indkørsel fra Silkeborgvej.