Panoramarute nr. 406 "En cykeltur på søen" 20 km

Det store genopretningsprojekt omkring Filsø har givet naturelskere et helt specielt udflugtssted.

Filsø har et rigt fugleliv og ved Filsø Ellipsen kan man komme helt tæt på søen. Turen går over dæmningen mellem Mellemsø og Søndersø og øst for dæmningen kan man iagttage fuglelivet fra Langodde Fugletårn. Turen går forbi den mindre Fidde Sø, som også ses fra udsigtspunktet Kløvbakke, der ligger ved Strandvejen. Mod nord går turen gennem Blåbjerg Klitplantage, hvor der er mountainbikespor.