Præstevang

Den gule rute er 2 km og ligger i Præstevang; et meget kuperet område med flere søer. Hunden må gerne gå uden snor i Præstevangen, men skal være under kontrol.

I Brededam ligger Fantasiens Ø. Her byggede Frederik VII et lille lystpalæ, hvor han bl.a. kunne fiske i fred og ro. Resterne af en af palæets gavle står der endnu. På den anden side af Brededam ligger en grillplads helt med til søen.

Sorte Dam er en opstemmet sø, hvor du kan fiske smådyr, hvis du tager et net med.

Læs mere i vandretursfolderen om Store Dyrehave.