Ruten er ikke afmærket. Der er to infotavler ved Niels Ebbesens Eg. Det er en flot tur med flot natur, skove, lavninger og udsigter – blandt andet er der i den sydøstlige del af ruten en flot udsigt til Århus (Lis-bjerg) med Mols i baggrunden. Turen er også af kulturhistorisk interesse: udover Niels Ebbesens Eg og Nørreriis Voldsted i den centrale del, så er der en del beskyttede diger og fredede gravhøje i Nørreriis Skov i den nordøstlige del af ruten. Der er dog ikke adgang til selve gravhøjene men de kan ses på afstand. Ruten er omfattet af reglerne for offentlig adgang, som fremgår af naturbeskyttelsesloven – der er skiltning ved indgang til skoven om reglerne. Blandt andet er ridning ikke tilladt. Strækningen gennem Grusbjerg Skov er kuperet og stigende over et længere stykke op til Ristrupvej. Som alternativ kan man gå af Hang He-devej op til Ristrup. Niels Ebbesens eg: Et af Hinnerups ældste mindesmærker – Niels Ebb