Turen går langs pile- og ellekrat. Undervejs vil man fra rørskoven høre flere småfugle blandt andet Rørsanger og Rørspurv. Ved foden af Lindholm Hoved er der opført et fugletårn, hvorfra man kan iagttage Mossøs rige fugleliv. Hættemåger fra kolonien i fuglereservatet på Emborg Odde. Troldand, Gravand og Taffeland på jagt efter føde langs rørsumpen. Flokke af Grågæs eller hvide Knopsvaner, der har slået sig ned ved søen. Af og til ses også Fiskeørn.