Sporet til Egtvedpigens Grav

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporet til Egtvedpigens Grav
Det afmærkede spor er ca. 2 km langt og går fra Egtved Kirke og til Egtvedpigens grav. God tur.

1. Egtved Kirke og kirkegård
I tårnindgangen kan man se den ufuldstændige runesten over en viking, der faldt i Sverige. Nordvest på kirkegården ligger gravstenen for Peter Platz, Egtvedpigens finder.

2. Fyrreallé
Fyrreallé er den oprindelige gamle Vejle-Ribevej, som i ældre tid blot var nogle hjulspor. Vejkrydset mellem Fyrreallé og den gamle Kolding-Varde vej kaldtes Røverens kælder, og her er der fundet mange jydepotteskår