Vandrerute på Borup Hede (1,5 km)

Den smukke Borup Hede, som ruten passerer igennem ligger ned til den slyngede Simested Å og udgør en central del af den 450 ha store fredning af Simested Ådal. Ruten fører bl.a. til det 27 m høje udsigtspunkt Brakbjerg, hvorfra der er en storslået udsigt over det meste af ådalen.

Udover vandreruten er det muligt at køre i bil gennem området fra kommunevejen mellem Ulbjerg og Møldrup i nord til kommunevejen fra Låstrup mod Nr. Borup i syd.