Cykel rundtur - Lysbro-Odden-Lunden (7,5 km)
Dansk:
Cykelturen ved Lysbro Skov og Odden giver dig et godt indtryk af de skov- og sørige omgivelser, hvori Silkeborg ligger som i et smørhul. Kommer du i bil, kan du parkere flere steder og cykle ud derfra. Nogle af de mange parkeringspladser er vist på kortet.
Denne turbeskrivelse tager udgangspunkt ved Turistbureauet, men du kan begynde turen mange steder. Turistbureauet ligger på Torvet midt i Silkeborg i det gamle rådhus fra 1857.
I den modsatte ende af Torvet ligger Silkeborg Kirke, der er opført i 1877. Inden Silkeborg Kirke blev opført, måtte kirkegængerne søge til Linå Kirke eller benytte kirkestuen på Silkeborg Hovedgård. Turen fortsætter ad Fredensgade og Chr. 8.s Vej, hvor der kan gøres en lille genvej til Drewsensvej via tracéet til den gamle sidebane fra banegården til havnen og papirfabrikken.
Drewsensvej har navn efter papirfrabrikkens direktør og Silkeborg Bys grundlægger Michael Drewsen (1804-1874). En statue af Michael Drewse