Bannerslundstien
Bannerslund Skov består af 110 hektar sammenhængende skov. Ruten går både gennem skoven, over store åbne engarealer, langs kysten og gennem Strandby by. En spændende natur-, kultur- og historietur. Den er lang, men flad og kan kortes af undervejs. Du kan undervejs bl.a. læse om Strandby Skatten, en god ankerplads, naturen undervejs og om hvor Elling Å skibet blev fundet. På vej ud mod havet er et fugletårn, hvor du kan se til Hirsholmene og følge med i områdets rige fugleliv. Ved p-pladsen finder du også en hundeskov.