Rundt om den østlige del af Silkeborg Langsø er der lavet en sti. Hvis du starter ved Den Gamle Papirfabrik midt i byen fører stien over den middelalderlige borgtomt af Silkeborg Slot. Resten af turen går gennem skoven langs sydsiden af søen. På nordstien kan du følge Trækstien, der i Silkeborg bys første historie blev brugt til at transportere gods via åen fra Randers til Silkeborg. Langsøen er omgivet af rørsump og har et meget rigt fugleliv. Om vinteren ses bl.a. stor skallesluger og troldand og om sommeren lappedykker og isfugl.
Se vandretursfolder Nordskoven Silkeborg