Lilleådalen ved Hinnerup

Lilleåen er kendt for sin store bestand af havørred. Havørrederne kommer helt op til de øverste dele af vandløbet, hvor bunden er gruset og egnet til at ørreden kan lægge sine æg. I Lilleåen lever Danmarks største slørvinge. Den er et tegn på, at vandkvaliteten er rigtig god. Et andet insekt, som også findes i og ved åen er grøn kølleguldsmed. Dagsommerfuglen grøn køllesværmer er ret talrig i engene omkring åen – og måske er du heldig at støde på den mere sjældne engkøllesværmer.

Lilleåen huser også en god bestand af odder. Den er svær at observere, da den er mest aktiv om natten, men veksel og ekskrementer langs vandløbet afslører, at den er der. Er man heldig kan man få et glimt af isfuglen, når den kommer susende lige over vandoverfladen ledsaget at et skingert højt fløjt.