Søholmstien, Glamsbjerg (3,5 km)

Startsted og slutsted: P-pladsen ved Glamsbjerghallen, Mågevej 7, 5620 Glamsbjerg.

Det er en rute med en meget varieret natur, og med en del kulturhistorie. Her er både åbne vidder og skove samt sø og å. En smuk gammel herregård, gamle stendiger samt den nedlagte roebane der gik fra Tommerup st. til Assens.

Hjerteforeningen Assens og Assens Kommune har etableret seks hjertestier. En hjertesti er en afmærket 3-7 km motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo.
God fornøjelse på stien! Hvis du klikker på linket herunder, kommer du til hhv. Assens Kommunes hjemmeside og Hjerteforeningens hjemmeside, hvor du kan læse mere om hjertestier.