Jyderup Skov

Naturstyrelsen Vestsjælland har i samarbejde med Nykøbing Sjælland Cykelmotion etableret en 1,8 km lang MTB-rute i det nordøstlige hjørne af Jyderup Skov. Ruten forløber i lige linjer med mindre stigninger og er anlagt som et begynderspor, der for alle aldersklasser er velegnet til at træne behændighed og koordination. Underlaget er rimeligt fast, så her kan køres året rundt. Kørselsretningen er ensrettet med uret.