Dronningestien

Dronningestien starter ved Møllehuset, går hele vejen op over Pikkerbakken til den nye udsigtsplatform med udsigt over byen. Turen går videre ud forbi Niels Juels kanoner til Bangsbo Fort. Her er udsigt over vandet mod sydøst, hvor bl.a. Læsø kan ses på klare dage. Turen til Pikkerbakken er stejl, men med god belægning. Turen derfra ud til Fortet er mere flad. Retur samme vej - eller kombiner med andre ruter i Bangsbo.