Skovlund Plantage - Holstebro
Den smukke og uregulerede Vegen Å passerer Skovlund Plantage og løber sammen med Storå i Holstebro midtby. Fra midtbyen kan du gå eller cykle langs med Vegen Å på stier der fører dig til Skovlund Plantage. Her findes en afmærket natursti.
Ved at følge den markerede natursti rundt i skoven får du et godt indtryk af den varierede skov. Undervejs passeres flere af oldtidens gravhøje.
Læg mærke til vandhullerne du passerer på denne del af turen. Flere paddearter yngler i disse små skovsøer. Bla. findes både stor og lille vandsalamander.
Langs ruten findes skilte med små opgaver. Svaret findes på næste skilt (gå i urets retning).
Adgang: Parkering ved Skovlund, Nybovej 28, 7500 Holstebro.
””