Elling Plantage

I Elling plantage oplever du en meget varieret natur, da stien går gennem flere forskellige typer skov, over åbne engarealer og langs Elling å. Stedet huser flere interessante arter som odder, isfugl og rød glente. Du finder mange fine steder til ro og fordybelse, og steder du kan nyde din medbragte mad. Eller sove under åben himmel på shelterpladsen, hvor du også finder bålhytte. Ruten er let og uden bakker. Stien er bred med grusbelægning og velegnet til forskellige former for motion. Nemt med f.eks. barnevogn de fleste steder. Der er flere muligheder for at korte turen af via forbindelsesveje.