Samsø, Ballebjergturen
Ballebjergturen byder både på strand, overdrev og skov, og den slynger sig om Samsøs højeste punkt, Ballebjerg (64m). Udsigtstårnet blev opført i 1920 for midler fra sognerådsformand Morten Madsen, Nordby. På den nordlige del af turen ses mange små og smalle landbrugslodder. De antyder, hvor intensivt jorden blev dyrket førhen.
Se vandretursfolder Nordby Bakker Samsø
Nordby Bakker er et stort bakket landskab langs Samsøs vestkyst. Vandreruterne i Nordby Bakker er alle afmærkede med pæle i landskabet, men da en del af ruterne forløber på privatejet grund, skal man være opmærksom på, at der ikke er samme færdselsregler på de private som på de offentligt ejede arealer.
.