"Tørringbanen" 8. etape - ca. 12 km

Denne cykelrute er en af 9 etaper, der følger sporet efter Tørringbanen og sidegrenen Rask Mølle-Hjortsvang så tæt som muligt. Ruten går mest af de asfalterede veje, men kommer også af og til i berøring med grusveje og stier. Cykelruterne er udformet som rundture, der dels følger banen, dels går ud i landskabet til interessante steder med fortællinger om folk og liv på jernbanens tid. Parkering ved Stationspladsen i Rask Mølle. Ruten går op gennem husmandskolonien Skovby til den gamle hovedgård Rask. På (til tider bløde) skovveje til det mere faste gamle jernbanespor, der i dag er cykelsti med bro over Gudenåen. Den gamle kirkeby Aale med Aale Station, Kvindeegen, det fredede Sognehus, det flotte forsamlingshus og en rig skolehistorie. Tilbagetur ad Raskvej og ind gennem skoven til banesporet.