Klostermølle, vandrerute langs Klosterkanalen

Vandrestien går langs den 1300 m lange Klosterkanal. Kanalen blev gravet af munkene i middelalderen for at udnytte vandkraften til klostrets vandmølle. Stien fortsætter til Riværket og det nyetablerede fiskestryg. Riværket blev i sin tid bygget af munkene for at tvinge vandet ad den gravede kanal. Spærringen bestod oprindeligt af ris deraf navnet, Risværket. Kanalen er omgivet af tæt elleskov, og der er et rigt fugleliv. Er man heldig, kan man se den farvestrålende Isfugl flyve tæt ved vandoverfladen eller Vandstæren på lur efter føde i kanalen.



Mere information i folderen: Mossø