Højlynggsstien går 67 km tværs over Bornholm via Hammerknuden, Slotslyngen, Rutsker Højlyng, Rø Plantage, Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne. Dermed kommer man igennem den gamle højlyng, hvor klipperne ligger højt, og hvor bønderne tidligere havde deres dyr gående på græs. I dag består store dele af den gamle højlyng af skov, og det er også her, man finder nogle af Bornholms største naturværdier.
Der er gode muligheder for at overnatte primitivt undervejs langs stien, både i shelters, på primitive lejrpladser og i skovområder med fri teltning. Der er også en del toiletter og vandposter på ruten.