Lillebæltstien - Vest (10 km)
Vandrestien er afmærket med to hvide vandrere på blå baggrund.
Dette er første etape af Lillebæltstien. Denne etape går mellem Å i nord og Løgismose i syd.
På stien passerer du flotte kystlandskaber, strande, åbne marker, skov og landsbymiljø.
Der er mange smukke og fredelige steder, hvor du kan nyde udsigten og måske den medbragte madpakke. I hver ende af stien lægger campingpladserne gerne græs til dit telt eller tilbyder en hytte for natten.
Som den første etape blev Lillebæltstiens vestlige del indviet den 12. oktober 2018.
Læs mere om Lillebæltstien i nedenstående links.