Kløversti Sæby - Rød
Ruten går gennem Sæbys gamle bydel til byens sydlige udkant og forbi Minibyen Sæby. Videre igennem Gybels Plantage med skovsø, motionsredskaber, madpakkehus og bålplads. En moderat gå-og løberute, som også er velegnet for en picnic med familien, så tag bare barnevognen med. Der er 4 Kløverstier i Sæby at vælge i mellem, alt efter hvor langt du vil. Stierne lægger op til idylliske vandreture, hvad end du er langdistancevandrer eller nyder en kort, men smuk by-vandretur. Alle ruter har udgangspunkt på havnen i Sæby, hvor også Nordsøstien går igennem.