Vejerslev - kloster, vandmølle og Asgård

Områdets historie: Klosteret blev grundlagt i 1100-tallet af benediktiner munke i Vejerslev. På det tidspunkt var der allerede en kirke, som munkene udvidede. Der er også blevet bygget sovesal og spisesal. Selve klosteret har ligget syd for kirken, hvor der i dag er kirkegård og græsplæne. Der har kun været kloster i Vejerslev i en periode på 30-50 år. Kirken i Vejerslev er en vejkirke og åben fra 9.00 til 16.00 fra 1. april til 1. oktober. Uden for kirken er en runesten fra vikingetiden. Munkenes vandmølle blev i 1986 udgravet af Silkeborg Museum. Det er af de ældste vandmøller i Danmark - de ældste dele af vandmøllen er dateret til 1183. Møllen er formodentligt blevet ødelagt af en oversvømmelse og ikke genopbygget, da munkene kort efter flyttede til Alling Kloster. Den mytologiske oplevelsespark Asgård drives af lokale ildsjæle, er et godt sted at spise madpakke og gå på opdagelse i den nordiske mytologi.