Vandrerute fra Holte til Nærum

Ruten fører igennem de to skove Geel Skov og Ravneholmene, som er forbundet af Ørholmvej. Tag evt. en afstikker til Holtekollen, hvor der er et stort bålhus med grill og bålsteder. Gå ikke igennem Ørholm Ryttergård, da det er privat område og generer stedets rideaktiviteter. Benyt istedet Ørholmvej for at komme fra den ene skov til den anden skov. I Geel Skov er det tilladt at gå med løs hund, hvis man har fuld kontrol over den. Geel Skov har ofte besøg af rollespillere og her findes også en mountainbikebane. I Ravneholmene følger man Mølleåen.