Himmerigskoven (8 km)

En tur på ca. 8 km. som er markeret med grønne pile. Man kan starte ved p-pladsen overfor forsamlingshuset i Grundfør bag den gamle skole og kirken. Derfra nordvest ad Algade - man kommer her forbi gadekæret i Grundfør. Når man går ud af byen (Rønbækvej mod syd ), kan man fornemme den gamle stjerneudskiftning i form af en lang lige strækning. På et tidspunkt kommer man til den nye Himmerigskov, og Naturstyrelsens infotavle viser et kort over området samt fortæller om skovrejsningen i området. Der er plantet en del skov i nyere tid for at beskytte Hinnerup Vandværks boringer. Det sker i samarbejde mellem Naturstyrelsen, Favrskov Kommune og Hinnerup Vandværk. Ad skovvejen mod øst kommer man til Rønbækvej, og på den anden side af vejen begynder ’den gamle’ Himmerigskov. Træerne her er plantet i 1996 som resultat af Folketingets ønske om at fordoble Danmarks skovareal. Man kommer herefter forbi store åbne græsarealer, og Hjuldalvej slynger sig flot mod vest ind i Hjuldalen. Man