Dronning Dagmars Kilde Syd for landsbyen Vitten fører en sti fra Klapskovvejen ned til Dronning Dagmars Kilde i Præsteskoven. Et gammelt sagn fortæller, at Valdemar Sejrs Dronning Dagmar under en rejse fra Skanderborg gjorde holdt ved kilden og slukkede sin tørst. Dronning Dagmar døde 1212 og blev begravet i Valdemarernes kirke i Ringsted. Den høje mindesten med Dagmarkorset er skænket af statsråd Thor Lange i 1906. Man ved fra historiebøgerne, at Cisterciensermunkene i Vivild Kloster ved Hadsten hentede vand fra kilden til vievand og lægdomsgerninger, og helt frem til århundredeskiftet hentede man vand ved kilden til dåbshandlinger i Vitten Kirke. Man kan stadig drikke af det rene kildevand i dag.
Linen betyder ”den lige vej” og er den længste, næsten snorlige skovvej i Danmark. Linen udgår fra hovedtrappen på Frijsenborg Slot og ender 12,5 kilometer længere mod øst ved Bølvadsvej i Hinnerup. Linen blev anlagt i 1863 af den daværende konseilspræsident.