Borridsø vandrerute gul
Der er 3 ruter (gul, rød og grøn) på henholdsvis 3,4, 3,6 og 3,8 km. Den ydre rute er 5,9 km. Ruterne er ikke markeret med pæle, men der findes en folder.
Vandreruterne ved Borridsø er kendetegnede ved smukke landlige omgivelser og en levende landsbyhistorie. På vandreruterne kan du opleve skøn natur i rolige grønne omgivelser, gravhøje, gamle skovarealer og menneskeskabte vandløb. Et besøg i Borridsø giver derfor et helt særligt indblik i områdets historie. På de højeste steder i området er der en fantastisk udsigt. Det er blandt andet muligt at se til Sorring Låddenhøj, som ligger ca. 20 km væk. To af disse højdepunkter er ved P-pladsen (adressen Stougårdsvej 5a ) og i nærheden af skovfogedhuset. Tæt ved P-pladsen findes Skovlyst sportsplads, hvor der er mulighed for overnatning og lave bål.
Byen Borridsø ligger i den vestligste del af Favrskov Kommune kun 1 km fra grænsen til Viborg Kommune. Landsbyen består af otte familiehuse, to registrerede landbrug, fem nedlagte landbrug