Vilsted Sø, vandrerute, 20 km
Vilsted Sø er et fantastisk rekreativt område med mange muligheder for et aktivt friluftsliv.
Der er anlagt en bro over søen, så man kan vælge enten den nordlige rundtur på 12 km eller den sydlige på 10,5 km, hvis man ikke ønsker at gå hele turen.
Ca halvdelen af turen foregår på slået sti i græsset og den øvrige del foregår på kombineret cykel/gangsti med stenmel, der er barnevogns- og handicapvenlig.
Vilsted Sø ejes af Aage V. Jensens fonde og forvaltes af Naturstyrelsen, Himmerland.