Østkystruten

Østkystruten må være Danmarks længste nationale cykelrute. Den smyger sig 650 km i store træk langs Jyllands østkyst. I Frederikshavn kommune kommer den ind lige syd for Voerså og fortsætter langs kysten til Hulsig, hvor den kobler sig på Cykelrute 1. Undervejs kommer den gennem Sæby og helt ned til havnen, vest om Frederikshavn og langs hovedvejen til Ålbæk og Hulsig.