Stierne ved Tustrup-dysserne

Her i området findes en hel samling af typiske gravmonumenter fra stenalderens første bondekultur, den såkaldte Tragtbægerkultur, fra omkring 3.200 f.Kr. Monumenterne er således mere end 5.000 år gamle.

Et mindre stisystem fører rundt til monumenterne, den gamle Offermose (tørvelaget er ikke tykt nok til at bære personer - gå ikke ud på den), rundt i overdrevene, rundt i ådals-skoven, til shelters og rundt i plantagen i den vestlige del af området.

Der er fint afmærkede ruter.

Parkering er muligt ved informationshuset ca. midt i området, og i den østlige del af stisystemet.

Læs mere om de enkelte monumenter i fortidsmindeguiden (link).