Åsted Ådal

Åsted Ådal er et fredet naturområde, der sammen med Faurholt Hede udgør et område med varieret og kuperet natur. Ådalens mange skråninger gør, at du får masser af udfordringer i det kuperede terræn. Stedet er især kendt for sit unikke dyre- og planteliv og de gamle elletræer, der står som ranke og stolte soldater langs den rislende å. Der er èn lang rute. Men med muligheder for at skyde genvej to steder på ruten. Det er en trampesti, der i våde perioder kræver godt fodtøj. Der er 3 p-pladser alle med tilgangs-stier til hovedruten. Så alt i alt en tur på 7,5 km + tilgangen.