Sofienlund Lergravssø rød rute

Gå en tur rundt i Amstup Bakker/skoven. De tre ruter (rød, blå, gul) fortsætter op i Amstrup Bakker og omkring Sukkertoppen. Her går vandreturen også forbi Brandstrup Bæk, der er et vandløb med meget rent vand. Sådan finder du Sofienlund Lergravssø: Fra Hovedgaden i Ulstrup drejes ad Østergade, og der er mulighed for at parkere på højre side af vejen, lige inden man kommer til Sofienlundparken. Her er der også en informationstavle om området. Dyr og planter: Der findes mange smukke planter i området, hvoraf flere dog er ret sjældne, for eksempel liden vintergrøn og femradet ulvefod. Af andre planter kan nævnes kæruld og orkideen skov-hullæbe.